Og varme gaver i en kold tid
Jeg har fået de fineste gaver til min fødselsdag i tirsdags! Min seje skrikkende mor har selv kreeret denne helt fantastiske og meget bløde stribede sweater i alpakkauld. Jeg har boet i den lige siden, for den kan holde mig varm, selv i den sibiriske kunde vi holder os her i landet!

Endnu en varm sag. Han er langhåret og rar og så er han økologisk og kommer fra Island. Vi er allerede blevet virkelig gode venner, er vi.

Og så skal jeg meget snart ind og se “My Week With Marilyn” som jeg glæder mig vildt og voldsomt til! Det skal ske i yndlingsbio #1 – Øst for Paradis som jeg har fået et gavekort til.
Der var også pæne blomster som nu står i min vindueskarm og gør glad. Ah.

Og når man véd hvor glad jeg er for karryfarvede ting (det er ikke så lidt), så ved man også hvor glad jeg blev for ham her!
Af min søster har jeg fået en meget fin opbevaringsboks og hele to breve med ord der også fortjener så fin en indpakning.
I pakken fra min søster var der også denne virkelig fine lysestage, der skal pynte og lyse på min hvide nymalede kommode.
–
I got the best birthday present from friends and family!



