Category: Uncategorized

Godt nytår, London!

Jeg har lagt lidt mere fra London-turen op på fotobloggen.

Spise her? Ta’ med hjem?

I går tog jeg mig endelig sammen og skred til frisøren for at få klippet mine lange lokker af. Det har så lige tage nogle måneder for mig, at overbevise mig selv om, at det bestemt var en god idé.. Og så er det altså en forholdsvis voldsom oplevelse når frisøren tager fat om ens hestehale og klipper den af. Og bagefter spørger, om man vil have den med hjem i en pose. Øh, nej tak!? Resultatet er dog blevet rigtig godt. Spliid. Nu med page.

Organiseret farvelade-garn

Jeg kan i grunden godt lide at snuse rundt i garnforretninger, selvom jeg ikke ligefrem er en haj til at strikke. Men prøv nu lige at se hvordan deres vægge ser ud! Virkelig pænt på farvelade-måden. Det er måske lige før at de kvalificerer sig til Things Organized Neatly, (som jeg er evig beundrer af)?

Overvågningswordle

Her er så min gruppes bacheloropgave i Informationsvidenskab indenfor faget Overvågning – nye teknologier og praksisser. Eller, det er i hvert fald de ord der fylder mest i opgaven.. Man fornemmer måske, at vi har beskæftiget os en del med CPR og offentlige registre?

Kender I Wordle? Det er vældig simplet. Kopier hele teksten fra din opgave/dit dokument ind i Wordle og vupti tæller den antal forekomster af alle ord og genererer et dejligt rodet overblik. Man kan selv lege med farver, skrifttyper, osv., og højreklikker man på en bestemt ord kan man fjerne det. Det gælder f.eks. når det største, og dermed mest anvendte ord i vores bachelor er “kan” som så var dobbelt så stort som “CPR er nu.. Og vi har altså virkelig skrevet CPR (alt for) mange gange. Tør slet ikke tænkte på hvor mange gange vi skriver “kan”. Hm.

P.S. Har I bemærket det store næbdyr øverst til venstre – “Big and”! Hæ.